Shannen Doherty deler hjerteskærende nyt: Kræften har spredt sig
Det sidste årti har ikke været nemt for 1990’er-ikonet Shannen Doherty.
”Beverly Hills 90210”-stjernen blev i 2015 ramt af brystkræft, og på trods af at hun blev erklæret rask to år senere, så vendte sygdommen tilbage i 2020.
I begyndelsen af 2023 viste en scanning, at hun har metastaser i hjernen.
Nu deler skuespilleren igen hjerteskærende nyt. Hendes kræft har nemlig spredt sig til knoglerne.
Det fortæller hun til People.
Shannen Doherty afslører den triste nyhed i et stort interview, hvor hun samtidig fortæller, at hun ikke er klar til at dø.
- Jeg er ikke færdig med at leve. Jeg er ikke færdig med at elske. Jeg er ikke færdig med at skabe, fortæller hun til mediet.
I september var hun samlet med alle sine gamle ”Beverly Hills 90210”-kolleger i anledning af ”90’s Con”.
Her blev hun hyldet af sine venner, der sammen med publikum gav hende et stående bifald, og det fik tårerne frem hos skuespilleren.
- Jeg kæmper for mit liv hver dag, sagde Shannen Doherty grædende.
Se hele det rørende øjeblik i artiklen herunder: