24. jul. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Tori Spelling nåede at sige farvel til Shannen Doherty: Jeg er så taknemmelig

Tori Spelling og Shannen Doherty. 
Tori Spelling og Shannen Doherty.
Foto: Jordan Strauss/AP/RE/Ritzau Scanpix
Tori Spelling er taknemmelig for sin allersidste samtale med sin tidligere ”Beverly Hills 90210”-kollega Shannen Doherty.

Det var en stor sorg for Tori Spelling, da nyheden om Shannen Dohertys alt for tidlige død blev bekræftet tidligere på måneden.

Shannen Doherty, som blev kendt som Brenda Walsh i ”Beverly Hills 90210”, gik bort den 13. juli efter et langt kræftforløb. Hun blev blot 53 år gammel.

Tori Spelling og Shannen Doherty havde et nært forhold, da de begge medvirkede i tv-serien, men som mange venskaber var der også konflikter.

Det påvirkede deres relation i flere år, men heldigvis fandt de hinanden igen som voksne, og det betød, at de stadig var veninder i Shannen Dohertys sidste tid.

De to ”Beverly Hills 90210”-stjerner fik endda mulighed for at have en dybfølt samtale kort tid inden Shannen Dohertys død.

Det fortæller hun i podcasten ”90210MG” til Jennie Garth, som spillede Kelly Taylor i den populære ungdomsserie fra 1990’erne.

Skuespillerinden fortæller, at hun ved tidligere dødsfald har fortrudt, at hun ikke fik chancen for at løse nogle af konflikterne fra fortiden og i stedet huske på alle de positive minder. Derfor betyder det endnu mere, at hun fik den mulighed med Shannen Doherty.

- Jeg føler, at hun og jeg fik det, og det er jeg supertaknemmelig for, fortæller Tori Spelling.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-24/MEGAETSDBEHIFE032_971507.jpg
Jennie Garth, Shannen Doherty og Tori Spelling i rollerne som Kelly, Brenda og Donna i "Beverly Hills 90210".
Foto: ©20thCentFox/Courtesy Everett Collection/MEGA

Jennie Garth havde ligesom Tori Spelling både op- og nedture i venskabet med Shannen Doherty. Selv om de tidligere kolleger fik bearbejdet konflikterne for længe siden, så fik Jennie Garth ikke muligheden for at have en lignende samtale til allersidst.

- Jeg ville ønske, at jeg havde haft den mulighed, for jeg nåede ikke rigtig at sætte mig ned og have en dybfølt samtale med hende for nylig, men jeg var meget glad for, at du gjorde det, siger Jennie Garth i podcasten.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-24/MEGA1165813_022.jpg
Shannen Doherty, Jennie Garth og Ian Ziering i 2016.
Foto: Steven Bergman/MEGA

Læs mere om: