Henrik W chokeret over at blive fravalgt i Landmand søger kærlighed: Hun kommer til at fortryde det
I ”Landmand søger kærlighed” er det blevet afgørelsens time hos landmanden Helle, der skal vælge mellem sine to bejlere Henrik W og Henrik L i ugens afsnit.
Men Helle vælger at sende begge to hjem med forklaringen om, at hun ikke kunne se et kærestepotentiale.
Og valget kom som noget af et chok for Henrik W, da han indtil det sidste troede, at han skulle med videre på romantisk weekend.
– Jeg blev meget, meget skuffet og ked af det. Jeg er uforstående over, hvorfor Helle ikke prøvede at give det en chance, siger han til BILLED-BLADET, og understreger, at han er sikker på, at hun kommer til at fortryde det senere, at hun ikke tog på romantisk weekend.
Han mener ikke, at han og Helle er gået skævt af hinanden. Tværtimod. De hyggede sig og havde god kemi. Men for Helles vedkommende var der dog ingen romantisk tiltrækning. Omvendt følte Henrik, at Helle rummede alt det, som han ledte efter i en partner.
Men desværre skulle det ikke være dem, og afvisningen tog hårdt Henrik W, fortæller han og tilføjer, at han i dag er kommet videre, selv om der gik noget tid, hvor han vendte og drejede hele situationen.
– Jeg har bare været, den jeg er. Jeg føler ikke, jeg kunne have gjort det bedre, siger han.
Og til spørgsmålet om, hvad han tager med fra oplevelsen, lyder det svaret:
– Helle har givet mig mange gode smil, men jeg er selvfølgelig dybt skuffet over, at det ikke blev til en romantisk weekend, slår han fast.
På trods af at Henrik W heller ikke denne gang fandt kærligheden i programmet, har han ikke mistet modet.
I dag har han stadig ikke fundet kærligheden, men han har ikke opgivet at finde den eneste ene.
Du kan se "Landmand søger kærlighed" hver tirsdag kl. 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.