2. nov. 2024
Af Majken Munk

Joey Moe er lige blevet far igen, men et problem har meldt sig

Joey Moe
Joey Moe
Foto: Martin Høien
I midten af oktober blev Joey Moe far for anden gang, da han og hustruen Zenia Jeanine fik en søn. Nu har et problem meldt sig.

Det var i slutningen af oktober, at musiker og filminstruktør Joey Moe afslørede lykkelige nyheder.

For den 14. oktober blev han og hustruen Zenia Jeanine forældre for anden gang.

Det afslørede parret på Instagram, hvor de også løftede sløret for barnets køn.

Parret har nemlig fået en dreng, men de afslørede ikke noget om, hvad han skulle hedde.

Årsagen er faktisk, at de har svært ved at vælge.

Det fortalte Joey Moe, da han ankom på den røde løber til premieren på ”De lydløse”.

- Der er en hel opslagstavle med navne, og så bliver der flyttet rundt, som stjernerne bevæger sig, fortalte han smilende.

Han og hustruen har mange gode bud, men de vil alligevel afvente lidt, før de tager den endelige beslutning om, hvad lillebror skal hedde.

- Det er svært. Jeg føler også, at vi gerne vil lære ham lidt at kende, før vi beslutter det. Det finder vi ud af, fortalte han.

Joey Moe er i forvejen far til sønnen Elion Phelix, der er fyldt ni år.

Han er lykkelig over at være blevet storebror, og han har allerede taget sig meget kærligt af den lille ny, fortalte den stolte far til to.

For tiden arbejder Joey Moe på et nyt album, der kommer ud i det nye år.

Samtidig skriver han fortsat på en ny, stor spillefilm.

Læs mere om: