Julie Berthelsen var nødt til at gøre noget, inden det var for sent: Det begyndte at gøre ondt
Julie Berthelsen har taget en markant beslutning.
For i 2024 har hun valgt at sætte sin familie først. Det mærkede hun på den hårde måde.
Det fortæller hun til Alt for Damerne.
For musikeren har de seneste år arbejdet meget, og det er endt med at få konsekvenser, fordi hun har misset store oplevelser med sine børn Casper og Sia.
- I år er familien den store overskrift for mig, fordi jeg de seneste to år har været ufatteligt meget væk hjemmefra. Vi bor i Sverige, men jeg har arbejdet meget i Danmark, og det tager altså fire timer at køre – hver vej. Der har været rigtig mange ting med børnene de sidste par år, som jeg ikke har været med til, og det begyndte at gøre lidt ondt. De er otte og 12 år nu, de vokser så hurtigt, og pludselig kunne jeg se, at lige om lidt er de jo ude af døren, fortæller Julie Bertelsen til Alt for Damerne.
Hun forklarer, at hun faktisk har fået lavet studie hjemme i privaten, så det er nemmere for hende at arbejde hjemmefra.
Julie Berthelsen har blandt andet rejst rundt på turné med Cirkus Arena, der krævede, at hun ikke så sine to børn og sin mand i en måned.
Familien flyttede i første omgang til Sverige, fordi Julie Berthelsens mand Minik fik en kontrakt med Amo HK som håndboldspiller.
Julie Berthelsen har sammen med Maria Montell, Saszeline og Julie Rugaard dannet girlbandet ”Way back when”, som skal optræde ved sommeren ”Vi elsker”-koncerter.