Linse Kessler fylder 53: Kærlig mormor med succes på TV
Søndag går endnu et år på hæld for en af Danmarks største TV-perosnligheder. Linse Kessler fylder 53 år, og hun har fortsat fuld fart på livet.
På TV 3 kan man hver torsdag følge hende og resten af familien i den 15. sæson af "Familien fra Bryggen", som er et af kanalens mest sete programmer.
Succes med "Familien fra Bryggen"
Også BILLED-BLADETs læsere er begejstrede for det underholdende program, og derfor var det også nomineret til "Årets TV-program" til BILLED-BLADETs store TV-GULD-fest tidligere på måneden.
Foruden at være en kendt og elsket TV-personlighed har Linse Kessler også fuld fart på uden for skærmen. Blandt andet har hun for nylig åbnet sin egen webshop, hvorigennem hun er med til at støtte forskellige dyreorganisationer, og så har hun også sine mange hundredetusinde følgere på sociale medier at lave daglige opdateringer til.
Linse er en kærlig mormor
Derudover nyder hun også at være sammen med familien. Det har hun langt bedre mulighed for, efter hun sidste år flyttede hjem til Danmark efter at have boet i Spanien i en periode. Særligt barnebarnet Alba har en særlig plads i Linses hjerte.
- Jeg bor fem opgange fra dem. Jeg kan bare hente Alba, når jeg vil og gå i Kvickly. Det kalder hun det. Der er legetøjsafdeling, og så kommer mormor med, fortalte Linse Kessler for nylig til BILLED-BLADET.
Se flere billeder af hele familien i galleriet herunder: