27. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Mette fra Styret af Mad har en kendt søster: Sådan går det Nadja Engsig i dag

Mette og Nadja Engsig
Mette og Nadja Engsig
Foto: Betina Andersen/TV 2
For nogle år siden kunne seerne følge Nadja Engsig og hendes kamp mod kiloene på TV 2, og nu medvirker hendes lillesøster, Mette Engsig, i den nye TV 2-dokumentar "Styret af Mad".

Mange danskere kæmper med en spiseforstyrrelse, og torsdag aften er der premiere på en ny dokumentarserie, der følger syv personer, som alle er styret af mad og vægt.

Blandt dem er Mette Engsig, og det er ikke første gang, hun optræder på tv. Hun er nemlig lillesøster til Nadja Engsig, der også har BED - også kendt som tvangsoverspisning.

Nadja Engsig trådte første gang frem på tv i dokumentaren ”Nadja og de 170 kilo” i 2020, og nogle år senere var hun med i ”Nadjas farvel til de 170 kilo”. Her medvirkede lillesøsteren Mette også kortvarigt, men i den nye TV 2’s ”Styret af mad” er det altså hende, som seerne kan komme helt tæt på.

Siden danskerne senest kunne følge storesøsteren Nadja på tv, er der sket meget, og hun går en særdeles spændende tid i møde.

Nadja Engsig er nemlig højgravid, og hun og manden Jan, som hun netop er blevet gift med, glæder sig til at blive forældre. Der er bare to uger til, at hun har termin.

Nadja og de 170 kg. Lykkelig og gravidDato: 19.4.2023Sted: SilkeborgJournalist: Karin HeurlinFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Nadja Engsig viste sin gravide mave frem i april.
Foto: Martin Høien

- Det går godt. Nu kan vi se en ende på den her lange graviditet, og vi glæder os helt vildt meget til at møde den lille dreng eller pige. Jan syntes, det var sjovt med en overraskelse, og så blev vi enige om at vente med at kende kønnet, til jeg havde født. Så skal man ikke forholde sig til alt muligt, og så har der bare været fokus på, at det er et barn, og så længe det har det godt, er det det vigtigste, fortæller Nadja Engsig til BILLED-BLADET.

Siden hun fik foretaget en gastric bypassoperation, har hun tabt sig en masse kilo, og hun kan godt mærke, at graviditeten – ikke overraskende – har gjort hende lidt større igen. Men det tager hun helt roligt.

- Jeg kan mærke, tøjet sidder strammere, og det er ikke kun om maven. Det har ikke været et problem for mig, for der vokser et lille menneske inde i mig, så det er okay at tage på. Jeg glæder mig til, når babyen er født, at komme ud at gå lange ture med barnevognen og at få bevæget kroppen, fortæller Nadja Engsig om den spændende tid, hun går i møde.

Læs mere om: