Nu er datoen fastlagt: Her skal Peter Belli begraves
Peter Belli sov stille ind den 8. juni, hvor den folkekære musiker var omringet af de nærmeste.
Nu har de efterladte til Peter Belli offentliggjort, hvornår de skal sige et sidste farvel til deres ægtemand, far, bedstefar og svigerfar.
Peter Bellis søn, Michel Belli, har ifølge Se & Hør, skrevet et opslag på Facebook, hvor han fastsætter dagen for begravelsen.
Her fremgår det, at Peter Belli bliver begravet fra Brøndbyvester kirke onsdag den 14. juni kl. 12.00.
Begravelsen finder sted blot få dage før, at Peter Belli, der stod bag den uundgåelige ørehænger "Ulven Peter", kunne fejre sin runde fødselsdag. Peter Belli ville nemlig være fyldt 80 år mandag den 19. juni.
Peter Belli var gift med June, som han havde været sammen med fra 1965 og frem til sin død. Parret har børnene Michel, Natasja og Chano sammen.