Nyt eventyr venter: Sara Maria Franch-Mærkedahl og Heidi Frederikke skal træde i pedalerne
Det kommer næppe som verdens største overraskelse, at Sara Maria Franch-Mærkedahl og Heidi Frederikke Sigdal er særdeles gode veninder.
De laver flere forskellige projekter sammen arbejdsmæssigt, men også privat er de to tv-personligheder pot og pande.
Og nu begiver de sig ud på et nyt eventyr sammen.
På Instagram har de begge delt et billede af dem sammen, hvor de står med et par gule cykler i armene. Men de skal ikke bare holde dem – de skal også på dem. Det skriver Sara Maria Franch-Mærkedahl i sit Instagram-opslag, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
- Den er god nok. Heidi Frederikke og jeg skal ikke kun bære de fine gule cykler, vi skal også ud og køre på dem. Vi napper 5 “Tour de France” bjerge med en yderst optimistisk og positiv tilgang. Og vi glæder os til et smukt forår og en dejlig sommer i Team Rynkeby ånd. Vi håber I inden vil hjælpe os med at samle en masse penge ind til de vigtige formål.
Forud venter der dem altså en ”lille” cykeltur, hvor de sammen med en hel masse andre Team Rynkeby ryttere, skal bestige fem Tour de France-bjerge i den gode sags tjeneste.
Og har de spottet de gule ryttere med fra Team Rynkeby, så er det ikke så underligt. Team Rynkeby blev stiftet i 2002. Siden da er organisationen vokset, og er nu et europæisk velgørenhedscykelhold.
Hvert år cykler flere tusinde motionscykelryttere til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.
Sidste år kunne de donere 77,9 millioner kroner til udvalgte organisationer, der hjælper børn med kritiske sygdomme. Herunder blandt andet Børnecancerfonden og Børnelungefonden, som sidste år fik doneret 28,9 millioner kroner.
I år cykler Team Rynkeby de fra den 8. til den 15. juli.