Pia Kjærsgaard røber sjov detalje om lille Sonja
I januar fik Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup en lille hundehvalp.
Den lille hundehvalp har fået navnet Sonja, og så er hun vist lidt af en håndfuld for parret.
Går godt
Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup fik lille Sonja, da hun var bare 10 uger gammel.
Nu er hun efterhånden omkring 30 uger gammel, og det går dejligt med hende.
- Det går så godt med Sonja, fortalte Pia Kjærsgaard, da BILLED-BLADET møder hende til premieren på Cirkusrevyen.
Til hundetræning
Selv om Sonja er blevet ældre, så har hun stadig lidt, der skal arbejdes med.
- Hun er overhovedet ikke velopdragen endnu, men Henrik går til hundetræning – eller ikke Henrik – men han går til hundetræning med Sonja, fortalte Pia Kjærsgaard med et grin.
Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup har haft mange forskellige hunde i årenes løb, men før Sonja var der Rikke, der ligesom Sonja var en ruhåret gravhund.