16. mar. 2025
Af Majken Munk

Sara Lygum kommer med opsang: Det går helt over min grænse

Sara Lygum
Sara Lygum
Foto: Kaspar Wenstrup
Det har ramt ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”-stjernen Sara Lygum så meget, at hun har været nødt til at larme omkring det.

Sara Lygum har i årevis været ansigtet på TV 2-programmet ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” sammen med Christian Borregaard.

Til den nye sæson, som netop er rullet over skærmen, har de fået selskab af to nye værter nemlig Camilla Rubæk og Dilsad Sahin.

For Sara Lygum har det været helt fint med ændringen, for hun kan godt forstå, der skulle ske noget nyt.

- Der er mange ting, der er nyt i det både for os, men også for seerne. Det er jo sådan, at jeg er jo bare heldig at få lov at være solo i så mange år og har været dybt taknemlig for det. Så kommer der ønsker til fornyelse, og det er som det skal være, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Men der er alligevel noget, der har faldt hende for brystet.

For hun synes ikke, at folk har været særligt søde ved den nye kvindelige vært Camilla Rubæk.

Faktisk er det, der sket, gået over Sara Lygums grænse, derfor har hun påtalt det.

- Jeg har larmet lidt, men det var, fordi jeg synes Camilla fik … fair nok at man ikke bryder sig om, at ting ændrer sig eller bliver lavet om, men det der med at blive personlig, går helt over min grænse. Jeg forstår faktisk ikke, at vi som mennesker er sådan. Men jeg tror faktisk ikke på, at mennesker er onde eller dumme, vi glemmer bare lidt, at det er rigtige mennesker, det rammer, fortæller hun.

Det er også noget, Sara Lygum også har skrevet om på sin egen instagram, da programmerne rullede over skærmen.

Mere om: