10. feb. 2025
Af Caroline Andersen

Sarah Grünewald nyder vinterferien med Lene Beier og familien

Lene Beier og Sarah Grünewald.
Lene Beier og Sarah Grünewald.
Foto: Gregers Overvad og Jesper Sunesen
Tv-vært Sarah Grünewald kan lige nu nyde sin vinterferie på et ganske særligt hotel.

Den tidligere "Vild med dans"-vært Sarah Grünewald har valgt at tilbringe sin vinterferie på Hotel Edelweiss By Beier i den idylliske østrigske by Itter.

Sarah Grünewald er dog ikke taget alene til byen Itter.

Hun har nemlig taget sin søn Luis og sin forlovede, den 45-årige musikproducer Ben Kaniewski, med til de sneklædte alper i Tyrol.

Det afslører Sarah Grünewald i en story på Instagram, hvor hun deler en række billeder fra skiområdet og hotel Edelweiss.

- De har lavet det hyggeligste og lækreste sted her i Østrig, skriver Sarah Grünewald i storyen.

Den lille familie er taget på en idyllisk skiferie - og her er Hotel Edelweiss et sandt paradis for ski- og vinterelskere, da hotellet ligger tæt på de fantastiske skibakker i Tyrol.

Familien kan efter en dag på ski slappe af i hotellets wellnessafdeling, hvor de kan nyde en omgang saunagus.

Lene Beier har nemlig for nylig gennemført en uddannelse som sauna-gus-mester - og det betyder, at hotellets gæster kan se frem til en dejlig saunagus.

Mere om: