Se billederne: Her er Jarl Friis-Mikkelsens tre døtre
Jarl Friis-Mikkelsen har haft mange forskelligartede roller gennem sit indtil videre 72 år lange liv, hvor han har arbejdet som blandt andet skuespiller, sanger, filminstruktør og tv-vært. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk.
Derudover er Jarl Friis-Mikkelsen også far.
Sammen med sin første hustru, Jacqueline Svane, fik han datteren Isabel, der nu er 37 år. Hun har siden 2014 været gift med Casper Christensen.
Jarls ældste datter har gjort ham til morfar, idet hun har fået børnene Cooper og Jagger.
Med sin nuværende hustru har Jarl Friis-Mikkelsen yderligere to døtre. Liva kom til verden i 2004, og i 2011 blev efternøleren Ella født.
Ella var i fokus i forbindelse med sidste års Royal Run, som hun løb sammen med prinsesse Josephine, som hun er veninde med. De to piger stod og holdt hinanden i hånden ved startlinjen, og efter at have løbet fem kilometer gennem København fandt de to atter hinanden.