Se de mange billeder: Kendte strømmer til på storslået premiereaften
Tilbage i 2019 kunne man opleve Paprika Steen og Lars Brygmann i forestillingen ”Toves Værelse”, hvor de portrætterede forfatter Tove Ditlevsen og chefredaktør på Ekstra Bladet Victor Andreasen, der levede sammen i et kaotisk og voldeligt ægteskab.
Fra torsdag rykker de to skuespillere ind på det store lærred, for de spiller også hovedrollerne i den nye film "Toves Værelse", der er baseret på teaterstykket af samme navn.
Onsdag aften var der gallapremiere i Imperial i København, og det strømmede til med kendte gæster, der glædede sig til en sommeraften i biografmørket.
58-årige Paprika Steen og 66-årige Lars Brygmann har været venner gennem mange, mange år, og de har også spillet over for hinanden adskillige gange – blandt andet i hendes film ”Den tid på året”.
Lars Brygmann har også medvirket i Paprika Steen tre andre film; ”Lad de små børn…”, ”Til døden os skiller” og ”Fædre og Mødre”.
Fra torsdag den 22. juni kan man se makkerparret i filmen ”Toves Værelse”, der blandt andre også har Joachim Fjelstrup og Sonja Oppenhagen på rollelisten.
Se billederne af de mange kendte gæster til gallapremieren i galleriet herunder: