Se det søde øjeblik: Susanne Bier overlod rampelyset til sin mor
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Den røde løber var rullet ud i Falkonersalen, og det strømmede til med kendte gæster, da der torsdag aften var premiere på ”MATADOR”.
En af aftenens hovedpersoner var Susanne Bier, som gennem flere år har arbejdet på at lave den berømte tv-serie om til en musical. Hun har skrevet manuskriptet sammen med Anders Thomas Jensen og i samarbejde med Lise Nørgaard, der gik bort sidste år.
Susanne Bier havde i aftenens anledning inviteret sin mor med, og hun overlod rampelyset til Hennie, der fylder 88 i år.
- Det er kun min mor, der svarer, sagde Susanne Bier med et smil, da de sammen kom hen mod BILLED-BLADETs mikrofon.
- Jeg er meget spændt på, hvordan det bliver. En serie på 24 afsnit, der skal ned på to og en halv time, det er meget spændende. Jeg er sikker på, hun har gjort det godt, sagde Hennie før premieren.
Se det søde øjeblik med Susanne Bier og hendes mor på den røde løber herover.