Se Geggos søde billede: Alba er startet i skole
For Geggo og Cengiz Salvarli har det allerede været en stor uge.
Tirsdag kunne de nemlig se deres ældste datter Alba tage et stort skridt. Hun havde nemlig første skoledag.
En stor ting
Den store dag skulle naturligvis foreviges, og det skete på den stolte mor Geggos Instagram, som BILLED-BLADET har lov at dele fra.
- Jeg ved godt, at I sikkert er helt vildt trætte af første skoledag-billeder, men I skal altså ikke snydes for et herfra… fordi det er altså en stor ting!, skriver hun til billedet med Alba og den stolte far Cengiz.
Glædede sig til skole
De stolte forældre, der også har datteren Sia, har tidligere delt den store nyhed med BILLED-BLADET, og de understregede, at Alba så frem til at starte i skole.
- Vi har heldigvis fået plads på den skole, som vi allerhelst ville. Det var første skridt mod hendes gode fremtid. Det var rigtig godt. Hun glæder sig sindssygt meget. Hun er lidt træt af børnehaven, så hun glæder sig til at komme i skole og SFO, fortalte Cengiz til BILLED-BLADET.
Vil gerne lære
Forældre fortalte også, at Alba kommer til at være en god elev, for hun elsker at lære nye ting.
- Det bliver rigtig godt for hende. Hun er meget fremme sprogligt. Hun vil gerne lære hele tiden, hvilket er en meget god forudsætning for at starte i skole, så hun er bare så klar. Det er bare det helt rigtige tidspunkt, fortalte Geggo til BILLED-BLADET.