Til kronprins Christians fødselsdag vakte hun opsigt: Josephine Højbjerg gentog detalje fra royalt festlook i Cannes
Det vrimlede med unge mennesker, da daværende prins Christian i oktober fyldte 18 år. Blandt de mange inviterede var Josephine Højbjerg, der til fødselsdagen vakte opsigt i sort denim-design af Soeren Le Schmidt.
Det smukke look havde hun krydret med en opsigtsvækkende taske fra Baum und Pferdgarten, der mest af alt lignede en glimtende tennisbold.
I disse dage er den 21-årige skuespiller atter i kameraernes søgelys – hun har nemlig besøgt Cannes i Sydfrankrig, hvor der i disse dage er filmfestival.
På den pink løber gentog Josephine Højbjerg succesen fra kronprins Christians fødselsdag. Hun havde igen valgt et sort design af Soeren Le Schmidt. Denne gag havde hun dog valgt en corsagekjole med draperinger og slæb. Med sig havde hun desuden den tennisbold-lignende taske, der dog denne gang var glimtende grå.
Josephine Højbjerg dukkede op på den røde løber med sin medspiller fra ”Dark Horse” Birgitte Hjort Sørensen samt seriens manuskriptforfatter Sara Isabella Jønsson.