Læs også
Kong Albert indlagt: Kong Philippe aflyser officiel opgave
Belgiens tidligere konge, kong Albert, blev tirsdag morgen indlagt, efter han var blevet utilpas og viste tegn på dehydrering.
Nu bekræfter det belgiske kongehus over for mediet hln.be, at den 89-årige skal forblive indlagt i mindst to dage til observation.
”Han er i bedring,” oplyser kongehuset til mediet og tilføjer, at kongen er ved bevidsthed.
Kong Albert er far til den nuværende kong Philippe, og han har sammen med sin hustru, dronning Mathilde, og bror prins Laurent besøgt den tidligere konge på hospitalet.
Det vides ikke, om kong Alberts døtre, prinsesse Astrid og prinsesse Delphine, også har besøgt ham på sygehuset, skriver mediet.
Kong Alberts hustru, dronning Paola, er ifølge mediet hos ham.