6. mar. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Afslører nyt om dokumentar: Kommer prins Joachim mon til Danmark?

Prinsesse Marie og prins Joachim
Prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Dan Mariegaard
Der afholdes inden længe gallapremiere på dokumentarfilmen "HÆRVEJEN", der har prins Joachim i en hovedrolle, og måske han i den anledning dukker op på den røde løber hjemme i Danmark.

Gennem flere år har prins Joachim sammen med sin familie boet og arbejdet i udlandet, og det er derfor ikke så tit, vi ser ham herhjemme.

Men måske dukker ham op om et par uger. Her er der nemlig gallapremiere på dokumentarfilmen ”HÆRVEJEN”, der har prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen i hovedrollerne.

De to mænd, der mødte hinanden under optagelserne til ”Prins Joachim fortæller”, begiver sig i dokumentarfilmen ud på en vandretur ned gennem Jylland, og med sig har de egne livshistorier som prins til Danmark og som første klasses mønsterbryder.

Filmen vil kunne opleves til CPH:DOX, ligesom de heldige gallapremiere-gæster også vil kunne opleve den naturskønne film inden længe.

Den røde løber rulles ud i Imperial i København, som er vant til at danne ramme om store gallapremierer. Og altså snart også en dokumentarfilm med kongelig medvirken.

Der er gallapremiere på ”HÆRVEJEN” torsdag den 20. marts, og til juni vil alle andre kunne opleve dokumentarfilmen på DR1.

BILLED-BLADET har rakt ud til HAVE Kommunikation, der står for gallapremieren. De oplyser, at man endnu ikke ved, om prins Joachim deltager den 20. marts.

Stills fra dokumentaren HÆRVEJEN med prins Joachim og Steffen Jacobsen. Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsens vandretur langs dele af Danmarks ældste vej i den visuelle og tankevækkende fortælling om arv, skæbne og det landskab, der har formet nationen.
Stills fra dokumentaren HÆRVEJEN med prins Joachim og Steffen Jacobsen.
Foto: Per Fredrik Skiöld/Nordisk Film Production

Mere om: