Alle falder for Danmarks kommende konge: For pokker Frederik ser godt ud!
Palmesøndag var festlig i Odense, hvor byens domkirke var rammen om en stor og højtidelig begivenhed med kronprins Frederik som æresgæst.
Mads Davidsen blev indsat i sit nye embede som biskop over Fyns Stift, og bispevielsen i Odense Domkirke blev altså overværet af kronprinsen, som på dagen afløste dronningen, der er i gang med genoptræning af ryggen.
Traditionen tro blev den kirkelige højtidelighed, der har rødder tilbage til den første kirkelige grundlov lige efter Reformationen, indledt med en procession af landets og Nordens biskopper.
Mads Davidsen gik bagerst, iført en hvid messeskjorte uden på præstekjolen.
Da den nye biskop to timer senere forlod domkirken, gik han nu forrest, og her var Mads Davidsen iført stiftets 120 år gamle bispekåbe.
Kronprins Frederik nød at være i Odense
Kronprins Frederik så ud til at nyde at være i Odense Domkirke, og alle omkring ham var begejstrede over kronprinsens tilstedeværelse.
I et opslag på kongehusets Instagramprofil kan man se fine billeder af kronprinsen, og der er mange kommentarer om, hvor flot Frederik ser ud i Søværnets uniform.
Verdens flotteste kronprins
Her er et par af de mange rosende kommentarer fra de sociale medier om Danmarks flotte, kommende konge:
“Danmarks flotte kommende konge.”
“Flot kommende konge.”
“Kronprinsen er sååå flot.”
“Fantastisk flot Kronprins vi har.”
“For pokker Frede ser godt ud.”
“Virkelig en lækker kommende konge vi får.”
“Vores flotte kronprins – dejlig personlighed.”
“Verdens flotteste kronprins.”
“Vi har en flot Kronprins, specielt i uniform.”