5. dec. 2024
Af Majken Munk

Billederne emmer af hygge: Dronning Mary inviterede til julefest på Amalienborg

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary var torsdag eftermiddag vært for en julereception på Amalienborg. Kongehuset har delt billeder fra festlighederne.

Juletiden er fuld af traditioner.

For dronning Mary blev en af dem afholdt torsdag eftermiddag, da hun inviterede til julereception på Amalienborg.

Det fremgår af et opslag på Kongehusets instagram, hvor en række billeder også er blevet delt.

Hvert år holder hun nemlig en julereception for samarbejdspartnere i Mary Fonden.

Det er et arrangement, hvor dronning Mary har mulighed for at takke for samarbejdet.

- Hvert år ser jeg frem til den årlige julereception for vores samarbejdspartnere i Mary Fonden. Jeg glæder mig altid til at møde og takke alle dem, der i det forgangne år har bidraget til vores arbejde, og som kæmper for det samme, som vi gør; et samfund hvor flere oplever, at de hører til, skriver dronning Mary.

Dronning Mary understreger, at alle dem, der deltager i julereceptionen er med til at styrke børn og unges fællesskaber og trivsel.

Men deres arbejde hjælper også unge ud af ensomhed og bekæmper vold i familien.

Dronning Mary slutter sit fine skriv af med at give udtryk for sin taknemlighed.

- Tak til alle, der deltog i en hyggelig eftermiddag, og tak til jer alle for jeres engagement i Mary Fonden, skriver hun.

Der er også blevet delt en række skønne billeder fra julefesten, der emmer af hygge.

Læs mere om: