Blev spurgt om EM-oplevelse: Kong Frederik kommer med sød kommentar om prinsesse Josephine
For kong Frederik har der været travlt denne lørdag.
Kongen var blandt andet på besøg i Sydhavn som en del af åbningen af fem nye stationer på Københavns M4-metrolinje.
Her blev han af en frisk reporter spurgt om en helt speciel oplevelse ved EM-slutrunden i fodbold.
Frederik var forleden i Frankfurt for at se herrelandsholdet i kamp mod England.
Frederiks personlige højdepunkt
Kongen blev spurgt om, hvad der for ham var højdepunktet ved fodboldturen til Danmarks kamp i Frankfurt i Tyskland, hvor kongen var i selskab med sin datter prinsesse Josephine.
– At være til stede der sammen med min datter, svarede kong Frederik ifølge B.T., og det svar er da sødt.
De fleste ville nok have nævnt Danmark mål scoret af Morten Hjulmand som det absolutte højdepunkt, men kong Frederik fremhævede i stedet samværet med sin 13-årige datter prinsesse Josephine, som er kæmpe fodboldfan.