22. okt. 2024
Af Majken Munk

Da kong Frederik fik spørgsmålet, grinte han højlydt: Her er hans svar

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Jesper Sunesen
Efter et besøg på Flensborghus fik kong Frederik et spørgsmål, der fik ham til at grine. Han endte da også med at svare på det.

Kong Frederik og dronning Mary har tirsdag besøgt Slesvig-Holsten som en del af kongeparrets tiltrædelsesbesøg i Tyskland.

Kongeparret har blandt andet besøgt energikonferencen på GEOMAR, men de har også besøgt Danevirke, der er det største fortidsminde i Nordeuropa.

De sluttede tirsdagens besøg af i Flensborghus, der er centrum for det danske foreningsliv i Sydslesvig.

Da kongeparret forlod Flensborghus, stod en stor flok fremmødte klar til at tage imod dem.

Det samme gjorde pressen.

Og her fik kong Frederik et spørgsmål, som fik ham til at grine højlydt.

For en journalist dristede sig til at spørge til, om Royal Run mon nogensinde kom til Flensborg.

Det får kong Frederik til at levere et kækt svar.

- Der er flere, der har spurgt, lød det fra en grinende kong Frederik, som pegede op på menneskemængden.

- Næste år må man så køre til Ribe, tilføjede han.

For som kong Frederik siger, er Ribe en af værtsbyerne, når Royal Run løber af stablen til næste år.

Ribe er den sydligst beliggende værtsby, da de øvrige er Viborg, Horsens, Korsør og København/ Frederiksberg.

Læs mere om: