Danske delikatesser: Her er menuen til kongeparrets gallataffel
Tirsdag aften er kong Frederik og dronning Mary værter ved et gallataffel til ære for Islands præsidentpar på Christiansborg Slot, der i disse dage er på statsbesøg i Danmark.
Når de mange indbudte gæster har taget plads i salen, kan de se frem til en underholdende aften fyldt med god mad, underholdning og taler
Og ikke mindst en lækker tre-retters menu.
Til forret står den på Vesterhavstorsk med Isefjordstang, syltede beder og glaskål, kålmayonaise og citrus-gel, rygeost-blanquette med dildolie.
Hovedretten består af ballotine af Gråstenkylling med kantareller fra Trend Skov, majs og croquettes af selleri og kartoffel, variation af rodfrugter fra Fredensborg Slotshave, hønsesauce.
Som afslutning kan kongeparret og gæsterne nyde bavarois af yoghurt med frangipane og syltede abrikoser fra Gråsten Slotshave, madelgreme.