8. okt. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Herlig overraskelse på karetturen: Kong Frederik spotter kendt sanger

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Se kongeparret og præsidentparret i kareten.
Video: Ulrik Ulriksen
Det var en flot oplevelse at se den fine karet med kongeparret og præsidentparret på vej fra Kastellet til Amalienborg. På karetruten stod en kendt dansk sanger, som Frederik straks spottede.

Kong Frederik og dronning Mary nød en god karettur med Islands præsident Tomasdottir og hendes mand Bjørn Skulason.

Da kongeparret og præsidentparret havde været forbi Kastellet til kranselægning, kørte kareten dem mod Amalienborg og Christian VII’s Palæ.

På vej ud fra Kastellet fik kong Frederik pludselig øje på et kendt ansigt.

På broen over voldgraven stod den smilende Gnags-forsanger Peter A.G Nielsen og vinkede til kongen og de andre.

Frederik smilede og vinkede tilbage og fik også sendt et par ord i retning af Peter A.G., der bare helt tilfældigt var på en spadseretur.

Kong Frederik var flyvende efter mødet med den kendte sanger, og kongens gode humør smittede af på Mary og præsidentparret, der alle grinede og havde en lille fest i kareten.

STRAX - STRAX - STRAX  Billedet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet - og skal ikke anvendes til print.FOTO: SØREN JUL LAMBERTH / ALLER FOTO & VIDEO
Frederik og de andre i højt humør.
Foto: Søren Jul Lamberth

Kort efter at have passeret Peter A.G. kørte den kongelige karet forbi en islandsk talende dame, som højlydt hilste på præsident Tomasdottir og de andre.

Det var bestemt også noget, som fik kongeparret og deres gæster til at skrue op for det gode humør og de brede smil.

Læs mere om: