5. mar. 2025
Af Pelle Rigtrup

Derfor var Adam Price med til gallamiddag med kongeparret

Adam Price.
Adam Price.
Foto: Kaspar Wenstrup
Da der i går var gallamiddag i forbindelse med kong Frederik og dronning Marys statsbesøg i Finland, dukkede Adam Price pludselig op.

Det finske præsidentpalads dannede tirsdag aften rammen om en storslået gallamiddag i forbindelse med kong Frederik og dronning Marys statsbesøg i Finland.

Her var en lang række gæster inviteret med, heriblandt de fire danske ministre, der er rejst med til Finland.

Men pludselig dukkede også et noget overraskende ansigt op - nemlig manuskriptforfatter Adam Price.

Adam Price ankommer til gallamiddagen med kongeparret.
Adam Price ankommer til gallamiddagen med kongeparret.
Foto: Kaspar Wenstrup

Det medførte hurtigt spekulationer om, hvorfor han havde fået en invation til gallamiddagen, men nu er mysteriet opklaret.

Til Ekstra Bladet afslører Adam Price således årsagen til invitationen.

- Den finske præsident er meget glad for 'Borgen', som han også var så venlig at nævne flere gange i sin tale. Jeg skal senere på måneden deltage i et demokratiseminar, hvor han også deltager, arrangeret af den danske ambassade, fortæller Adam Price i en sms til mediet.

Tv-serien 'Borgen', som Adam Price står bag, er blevet solgt til mere end 70 lande, heriblandt Finland.

Den succesfulde manuskriptforfatter kan samtidig afsløre, at han arbejder på et nyt fiktionsprojekt, der delvist foregår i Finland.

Mere om: