
Det havde vi ikke set komme: Ugandas ambassadør snuppede mikrofonen ved nytårskuren
Mandag formiddag inviterede kong Frederik og dronning Mary til nytårskur på Christiansborg Slot for det diplomatiske korps.
I den forbindelse sendte BILLED-BLADET live fra Christiansborg Slot, og her var der især én af diplomaterne, der gjorde indtryk.
Da BILLED-BLADETs journalist, Ulrik Ulriksen, spurgte Ugandas ambassadør, om hun ville præsentere sig selv, snuppede H.E. Margaret M. Otteskov nemlig mikrofonen fra reporteren.
- Jeg ønsker jer alle et fantastisk og succesfuldt nytår. Jeg håber på at se de fleste af jer i Uganda, sagde ambassadøren.
Margaret M. Otteskov fortalte desuden om sin smukke blå kjole, der er lavet specielt til store begivenheder, såsom at møde kongen.
Den uvante situation gjorde i den grad indtryk på reporteren.
- Det er ikke så tit, at vi oplever det, lød det efterfølgende fra en begejstret Ulrik Ulriksen, der tilføjede, at det fungerede "rigtig godt".
Se det fantastiske øjeblik i videoen øverst i artiklen.
