26. maj. 2024
Af Marie Krakau

Dronning Anne-Marie var på Amalienborg til kongens fødselsdag: Derfor var prinsesse Benedikte der ikke

Prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. Kong Frederik
Prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Dronning Anne-Marie var tilstede på Amalienborg, da kong Frederik trådte ud på balkonen på Amalienborg med sin familie og dronning Margrethe. Men prinsesse Benedikte så man ikke. Og det er der nok en naturlig forklaring på.

Kong Frederik havde selvskab af masser af familiemedlemmer på Amalienborg søndag formiddag, hvor han skulle fejre sin 56-års fødselsdag.

Kl. 12 skulle han og kongefamilien vise sig på balkonen, og kort forinden kunne man fra slotspladsen se, at det ikke kun var kongefamilien, der var tilstede i palæerne.

Fra et af vinduerne kigge dronning Anne-Marie ud mod den fyldte plads.

Dronningen bor til daglig i Athen i Grækenland, men havde altså taget turen til Danmark, så hun var i landet på nevøens første fødselsdag som konge.

Søster manglede

Også dronning Margrethe var på Amalienborg, og strålede af glæde, da hun sammen med kongefamilien trådte ud på balkonen i Frederik VIII's Palæ.

Fraværende var prinsesse Benedikte, som hverken kunne ses i vinduerne eller på balkonen, hvilket nok har undret flere tv-seere og de mange fremmødte, der var taget til Amalienborg for at fejre kongen.

Årsagen er dog med stor sandsynlighed ganske naturlig. Hun overværer i disse dage DM i dressur i Vallensbæk, der løber af stablen denne weekend.

I går var hun til mesterskaberne og havde selskab af dronning Mary, der fulgte spændt med fra VIP-teltet.

Og selvom prinsesse Benedikte ikke kunne ses til fødselsdagen på Amalienborg, kunne det jo være, at der var privat fejring med familien senere på dagen?

Læs mere om: