26. dec. 2024
Af Marianne Singer, Josephine Sjelhøj

Dronning Margrethe nyder sit otium: Sådan var det første år

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
ÅRET I KONGEHUSET: Dronning Margrethe har fået endnu mere tid til sine personlige interesser som historie, arkæologi, håndarbejde og ballet, efter hun abdicerede den 14. januar.

Efter at have overladt tronen til sin søn, kong Frederik, kunne dronning Margrethe i en alder af 83 år trække sig fra de mange kongelige pligter, der hører en regent til, og i stedet begynde at nyde sit otium.

Som dronningen forinden havde sagt i sin sidste nytårstale, var hendes hel­bred begyndt at svigte, og hun nævnte også den omfattende rygoperation, hun havde været igennem få måneder for­inden.

– Operationen gav naturligvis og­så anledning til at gøre sig tanker om fremtiden – om ikke tiden var inde til at overlade ansvaret til den næste gene­ration, lød det fra hende.

Efter tronskiftet var det tydeligt, at dronningen ikke havde problemer med at give plads til Danmarks nye konge­par, mens hun selv fik færre og mindre opgaver med fokus på personlige inte­resser som historie, arkæologi, håndar­bejde og ballet.

Sammen med søster

I juni kastede dronningen sammen med prinsesse Benedikte kongelig glans over den officielle genåbning af det nyrenoverede Sofiero Slot ved Helsingborg. Et historisk sted, der vakte mange minder hos søstrene, hvis mor, dronning Ingrid, tilbragte de fleste af sin barndoms somre her og senere tog sine døtre med til slottet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-16/20240604_HAN0292-1.jpg
Dronning Margrethe besøgte Sofiero sammen med prinsesse Benedikte.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-16/20240604_HJP3792.jpg
Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte på Sofiero.
Foto: Hanne Juul

I begyndelsen af september besøgte en spændt dronning Margrethe Jelling, hvor hun deltog i den officielle indvielse af Monumentområdet. Magrethe besøgte stedet for 11 år siden, og var vendt tilbage for at markere fuldendelsen af den 1440 meter lange palisade i Monumentområdet.

Uheldigt fald

På uheldig vis faldt dronning Margrethe ned af en trappe på Fredensborg Slot i midten af september. Det førte til en skade omkring nakkehvirvlerne, der gjorde, at dronningen skulle bære stiv halskrave. Hun fik samtidig et brud på venstre hånd, der blev lagt i gips.

Allerede en lille måneds tid efter, den 5. november, viste hun sig dog uden gips og halskrave og med et bredt smil på læben på sin første kongelige opgave ved uddelingen af Ebbe Munck prisen på Christiansborg Slot.

Tid til passionerne

Den 30. november var hun en af hovedpersonerne, da årets juleballet ”Nøddeknækkeren” havde repremiere i Tivoli.

Dronning Margrethe havde kreeret scenografien og kostumerne til forestillingen, og til repremieren var hun omgivet af kongelige familiemedlemmer og kendte venner, der var mødt op for at støtte hende på den store aften, hvor hun til slut fik et stående bifald fra publikum i Koncertsalen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-16/20241130-DM-Premiere-Noddeknaekkeren-0101.jpg
Dronning Margrethe på scenen i Tivoli.
Foto: Dan Mariegaard

Det blev i samme weekend bekræftet, at Tivolis juleballet i 2025 igen bliver ”Snedronningen”, hvor Margrethe ligeledes står bag de smukke kreationer.

Læs mere om: