27. jan. 2025
Af Christinna Braun, Luise Marie Bekker

Dronning Margrethe spurgte, men han nægtede

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Margrethe kom med en lille forespørgsel til Ebbe Munck - men dét ville han ikke.

Dronning Margrethe havde - da hun blot var prinsesse - i en årrække modstandsmanden og krigskorrespondenten Ebbe Munck som sin hofchef.

Han ledsagede derfor tronfølgeren rundt på forskellige rejser i verden.

Forholdet mellem de to var varmt, og de var dus, fortæller dronning Margrethe i den nye DR-dokumentar om Ebbe Munck, "Ebbe Munck – Fra modstandsmand til hofchef".

Dét ville han ikke

Én ting nægtede han dog, fortæller hun.

- Vi var i Thailand, og der var mange, der ville give blomster. Og de gav blomster og blomster og blomster. Og til sidst kunne jeg ikke have flere, og så vendte jeg mig om og bad Ebbe Munck om at tage nogle af dem - og DÉT ville han ikke, fortæller dronning Margrethe i dokumentaren.

- En mand går ikke med blomster, sagde Ebbe Munck ifølge dronningen.

Sommetider kunne hun, hvis der var mange blomster, finde på at kigge på ham og sige "Jaja, dem skal du ikke have, det ved jeg godt", siger dronning Margrethe med et grin i dokumentaren.

Læs mere om: