Dronning Marys nye medarbejder spiller fremtrædende rolle i Bachelorette
Gennem 23 år var Søren Hedegaard frisør for daværende kronprinsesse Mary, men han stoppede i forbindelse med tronskiftet den 14. januar.
Siden har dronningen fået en ny frisør, og i forbindelse med statsbesøget både i Sverige og i Norge kunne man få et glimt af Marys nye medarbejder.
Han hedder Kasper Astrup, og han har masser af erfaring som hår- og makeupartist.
Lige for tiden er der rig mulighed for at se, hvor dygtig han er til sit arbejde. Igen i denne sæson har han nemlig en fremtrædende rolle i TV 2’s datingprogram ”Bachelorette”.
Udseendet betyder ikke alt i forhold til at finde kærligheden i programmet, men uge efter uge sørger han som hårstylist for, at de to kvindelige hovedpersoner, Lissa og Sofie, tager sig ud fra deres allerbedste og smukkeste side.