Dronningen til byfest med kongelig veninde: Se dem grine, småsnakke og bare råhygge
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe, 82, havde en fest i selskab med sin kongelige veninde, hollandske prinsesse Beatrix, 84, da de sammen deltog i markeringen af 500-året for den nederlandske indvandring til Store Magleby.
Under byfesten i Dragør råhyggede de kongelige æresgæster sig i hinandens selskab med småsnakken, grin og store smil.
Det viste også stor omsorg for hinanden ved blandt andet at tilbyde hinanden en hånd undervejs.
Se den skønne video af dronningen med sin hollandske veninde i toppen af artiklen
Særlig festlig dag
Det var den danske konge Christian 2., der for 501 år siden inviterede en række nederlandske bønder til Amager, hvor de bosatte sig i Store Magleby.
I de efterfølgende generationer udviklede bønderne det specialiserede amagerbrug, der er en særlig måde at dyrke grøntsager på.
Flot karettur
Jubilæet, der markeres med et års forsinkelse på grund af sidste års coronarestriktioner, bød på en officiel modtagelse på rådhuset, karettur, og besøg på Amagermuseet, hvor dronningen og prinsessen oplevede, hvordan nederlandsk kultur og skik stadig er en del af lokalsamfundet, blandt andet med den traditionelle fastelavnsridning. Afslutningsvist besøgte de det økologiske gartneri Seerupgaard, hvor amagerbruget stadig praktiseres.