
Endelig løftes sløret: Alle detaljerne om prinsesse Isabellas fejring i Aarhus

I morgen skydes prinsesse Isabellas 18-års fejringer i gang i Aarhus, hvor prinsessen skal fejres på Aarhus Rådhus.
Og selvom fejringen blot varer to timer, er der lagt op til et heftigt program, når Smilets By fejrer prinsessen.
TIl fejringen er der inviteret 70 unge aarhusianere, der hver må tage en ledsager med samt omkring 80 unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner, foreninger og organisationer.
Prinsesse Isabella selv ledsages af sine forældre og familiemedlemmer, og de kan glæde sig til nogle hæsblæsende fødselsdagtimer.
Husk at du kan følge med i det hele, når BILLED-BLADET sender live fra fejringen i Aarhus fra kl. 13.

Programmet i Aarhus lyder således:
Kl. 12.45 Dørene til Rådhuset åbner for inviterede gæster.
Kl. 14.00 H.K.H. Prinsesse Isabella ankommer til Aarhus Rådhus ledsaget af D.M. Kongen og Dronningen og familiemedlemmer.
Herefter er programmet som følger:
- Den kongelige familie ledsages fra Frederiks Allé til Rådhusets forplads.
- Den kongelige familie tager opstilling foran Rådhuset, hvor de fremmødte synger fødselsdagssang. Overraskelse.
- Borgmester går på scenen, byder velkommen og ønsker tillykke fra talerstolen.
- H.K.H. Prinsesse Isabella træder op på scenen, hvor Borgmester Anders Winnerskjold overrækker byens gave.
- Musikalsk indslag med Dayyani
- Fashionshow Unge designere laver modeshow
- Samtalesalon
- Musikalsk indslag med Østen
- Fødselsdagskage
- Hilsesalon
- I samarbejde med Elitesport Aarhus fremføres forskellige danse-stilarter med temaet ”Fællesskaber”.
- Hilsesalon
- Borgmester overrækker gæstebog med hilsner fra byens borgere til H.K.H. Prinsesse Isabella på scenen,
- Kongefamilien skriver i byens gæstebog på vej ud.
