
Læs også
Kongeparret havde tænkt på vigtig detalje: Se det helt særlige sted, som var et hit til kunstnerbal på Christiansborg Slot
Da kong Frederik og dronning Mary var værter ved aftenselskab for kunst og kultur fredag aften, blev der budt op til dans.
De mange kendte gæster fra dansk kunst- og kulturliv skulle i aftenens anledning danse lancier.
Og det var da heller ikke alle, der var helt forberedte på det. Det fortalte flere af de gæster, som BILLED-BLADET talte med inden festen.
Nu har kongehuset delt en video af kongeparret og gæsterne, der danser.
Her ses kongeparret i en kvadrille med blandt andet skuespiller Hella Joof og hendes mand, Henrik Jepsen, som har arbejdet sammen med kong Frederik i Frømandskorpset.
I kvadrillen ser man også kunstneren Jacob Fenger med sin hustru Katrine Finke. Jacob har tidligere modtaget en pris ved Kronprinsparrets priser.