Fødselsdagsfest for mor: Josephine og Vincent fik drømmeoplevelse
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary nød at være en tur i Zoologisk have København for at tage første spadestik til et nyt, spændende anlæg i Zoologisk Have København tilegnet de australske dyr.
I Zoologisk Have København blev kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag på festlig vis markeret med et royalt besøg blandt Havens dyr.
Mary og Vincent og Josephine serverede sild
Der var også fødselsdagssang leveret af Musikkonservatoriets Børnekor, og så sørgede Mary sammen med tvillingerne for at tage de første spadestik til det nye store anlæg, der bliver navngivet efter kronprinsessen: Marys Australske Have.
Dagens højdepunkt set med manges øjne var dog, da kronprinsessen sammen med prins Vincent og prinsesse Josephine serverede en ordentlig spand med sild til en flok sultne pingviner.
Godt selskab i kulden
Sammen med dyrepasseren Maja fodrede kronprinsessen og tvillingerne Zoologisk Haves pingviner, der havde det fantastisk på den iskolde dag i royalt selskab.