Frederik og Mary ankommer til vigtig begivenhed
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary mindes, hylder og ærer i dag, søndag den 5. september, udsendte og faldne danskere i international tjeneste ved en mindehøjtidelighed ved monumentet på Kastellet med kranselægning, musik og taler.
Her er de omgivet af soldater og pårørende til de faldne ved en højtidelig ceremoni.
Kronprinsparret ankom klokken 12.00 til den vigtige og meget højtidelige begivenhed, der er indledningen på en stor søndag i København flere andre steder i landet.
Gudstjeneste og parade
Ceremonien på Kastellet efterfølges af gudstjeneste i Holmens Kirke samt en stor parade på Christiansborg Slotsplads.
Også her deltager kronprinsparret.
Anerkendelse af indsats
Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009, og formålet med Flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark samt at anerkende den professionelle indsats, som de yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.