14. nov. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Frokost på vandet: Kong Frederik tog sig godt af kong Willem-Alexander på herlig sejltur

Kong Frederik og kong Willem-Alexander
Kong Frederik og kong Willem-Alexander
Foto: Lars H. Laursen
Der var god stemning ombord, da kong Frederik i godt selskab med Hollands kong Willem-Alexander sejlede af sted fra Nyhavn.

Hollands kong Willem-Alexander og vores kong Frederik havde en hyggelig arbejdsdag i hinandens selskab tidligere i denne uge.

Et af deres fælles arbejdsdags højdepunkter var en bådtur fra Nyhavn til Københavns Nordhavn.

Allerede fra start var de to konger i fin form, da de stod og sludrede med hinanden på agterdækket.

Kong Frederik pegede og viste Willem-Alexander Operaen, og så lagde båden ellers fra land og sejlede af sted.

Kong Frederik og kong Willem-Alexander
Kong Frederik og kong Willem-Alexander
Foto: Lars H. Laursen

Frederik og Willem-Alexander spiste frokost på båden

Sejlturen ombord på skibet "Bjørnsholm" varede en lille times tid, og undervejs fik alle ombord serveret frokost og hørte tre kortere oplæg med fokus på ”Decarbonizing ports and shipping sector”.

Kongerne var ombord på "Bjørnsholm"
Kongerne var ombord på "Bjørnsholm"
Foto: Lars H. Laursen

Arbejdsbesøgets sidste programpunkt var et besøg hos Copenhagen Infrastructure Partners, der er en global aktør inden for investeringer i vedvarende energi og som yder bidrag til den grønne omstilling.

Kong Frederik og kong Willem-Alexander
Kong Frederik og kong Willem-Alexander
Foto: Lars H. Laursen

Her fik kong Frederik og kong Willem-Alexander en kort rundvisning, hvorefter Frederik tog afsked med sin gode ven kong Willem-Alexander.

Læs mere om: