12. jul. 2024
Af Louise Rømer

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup har taget plads i vejkanten: Hepper på Vingegaard

Benedikte Thoustrup og grev Nikolai
Benedikte Thoustrup og grev Nikolai
Foto: Hanne Juul
Grev Nikolai og kæresten Benedikte Thoustrup befinder sig for tiden i Frankrig, hvor de blandt andet har overværet Tour de France.

For tiden opholder grev Nikolai og kæresten gennem flere år, Benedikte Thoustrup, sig i Frankrig.

Her nyder de helt sikkert de sommerlige temperaturer og det skønne landskab.

Men parret har også forkælet sig selv med at overvære en helt særlig sportsbegivenhed.

Under 13. etape af Tour de France kunne de opmærksomme cykelryttere nemlig spotte den danske greve og kæresten blandt publikum på ruten.

Fredagens etape er på 165,3 km, og feltet kører fra Agen til Pau i Sydfrankrig. Og det var altså et sted mellem de to byer, at grev Nikolai og Benedikte Thoustrup havde slået sig ned langs landevejen.

Det kan man se på Benediktes Instagram, hvor video og fotos i storyen afslører, at grev Nikolai levede sig ind i det legendariske cykelløb. Han bar i dagens anledning en cykelcap, der sikkert stammer fra den berømte Tour de France-karavane, der altid kører foran feltet.

I storyen kan man også se, at de hepper på danske Jonas Vingegaard.

Du kan se storyen her. Den er tilgængelig i 24 timer.

Læs mere om: