Her er alle prinsesse Benediktes børnebørn
Prinsesse Benedikte, som er ældste lillesøster til Danmarks dronning Margrethe, er bedstemor til fem.
Hun var i 49 år gift med den tysk-svenske prins Richard, der døde den 13. marts 2017. Sammen fik de tre børn.
Prins Gustav, født 12. januar 1969, prinsesse Alexandra, født 20. november 1970, og prinsesse Nathalie, født 2. maj 1975.
De tre børn har skænket prinsesse Benedikte og prins Richard fem børnebørn.
Begge døtre, prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie, har fået to børn, mens storebror prins Gustav har en søn.
Se billeder af prinsesse Benediktes børnebørn i galleriet over artiklen.
Billeder fra Berleburg Slot
Prins Gustav arvede Berleburg Slot ved faren prins Richards død i 2017. Et slot, der har været i familiens eje i mere end 700 år.
Udover prins Gustav, bor også prinsesse Nathalie på slottet med sin familie, og prinsesse Benedikte har et hus lige bag slottet, som hun bor i, når hun er i Berleburg.
Prins Gustav fik sønnen prins Gustav Albrecht, født 26. maj 2023, med hustruen prinsesse Carina.
Prinsesse Alexandra bor på Egeskov Slot på Fyn med sin mand, greve Michael.
Prinsesse Nathalie har fået børnene Konstantin, født 24. juli 2010, og Louisa, født 28. januar 2015, sammen med sin eksmand, Alexander Johannsmann.
Prinsesse Alexandra har børnene greve Richard, født 14. september 1999, og komtesse Ingrid, født 16. august 2003, med sin eksmand grev Jefferson.
”Jeg bor med min familie i slottets vestfløj. Min mor og min bror bor også på slottet, men det er dog så stort, at man ikke behøver møde hinanden, hvis man ikke vil. I dag ses vi ikke så meget, men min mor kommer forbi og spiser hos os en gang imellem, for hun vil gerne se sine børnebørn, når hun er hjemme," sagde prinsesse Nathalie til Hendes Verden i januar 2022.
Prinsesse Benedikte nyder altså at se sine fem børnebørn, når hun kan.
Se billeder af prinsesse Benediktes børnebørn i galleriet over artiklen.