
Ikke kun apanage: Sådan tjener den danske kongefamilie også penge

Det danske kongehus har onsdag udsendt sin årsberetning, hvor man blandt andet får beskrevet udvalgte nedslag i kongefamiliens aktiviteter i løbet af 2024.
Et andet emne er økonomien i kongefamilien, og her forklares der, at kongefamiliens midler ikke kun stammer fra apanage, men også fra forskellige indtægtskilder som husleje og billetsalg.
Under punktet "Andre indtægter" står det beskrevet således:
"Andre indtægter omfatter indtægter ved udlejning af tjenesteboliger, entreindtægter fra rundvisninger på Fredensborg Slot samt gevinst ved salg af biler og maskiner mv."
I årsberetningen er "Andre indtægter" i kroner og øre for 2024 opgjort til 2.111.256 kroner, der fordeler sig på 1.759.982 kroner i lejeindtægter og 351.264 kroner i "Øvrige indtægter".
Der er i øvrigt en markant forskel i forhold til "Andre indtægter" i 2023.
Her kom der nemlig hele 1.326.996 kroner ind under "Øvrige indtægter, hvilket er næsten en million i forskel - læs mere i artiklen herunder:




