Klar til konfirmation: Prinsesse Marie nød en skøn eftermiddag i København
Prinsesse Marie, som har fast privat base i Paris i Frankrig, er i København, hvor prinsessen i dag var i en bærende rolle til et fornemt arrangement.
Prinsesse Marie overrakte pris
Prinsesse Marie overrakte her til eftermiddag “De frankofone landes ambassadørers litteraturpris” på Københavns Universitetsbibliotek i København.
Ved ankomsten blev Prinsessen budt velkommen af Marokkos ambassadør i Danmark, Khadija Rouissi.
Fokus på mangfoldighed
Litteraturprisen er skabt af ambassadørerne for de lande med diplomatisk repræsentation i Danmark, der er medlemmer af “Organisation Internationale de la Francophonie” eller hvor det franske sprog har en særlig status. Formålet med prisen er at sætte fokus på kulturel mangfoldighed og øge kendskabet til kulturen i de fransksprogede lande.
Marie mødte marokkansk forfatter
Prinsessen overrakte “De frankofone landes ambassadørers litteraturpris” til den marokkanske forfatter Fouad Laroui for romanen “De nøgne statuer”, som udkom på dansk i 2019.
Prinsessen har været protektor for litteraturprisen siden 2009.
Konfirmation i Fredensborg
Også på mandag den 2. maj har prinsesse Marie en officiel opgave i Danmark.
Det betyder, at prinsessen bliver i Danmark for at nyde en weekend, der lørdag byder på prinsesse Isabellas konfirmation i Fredensborg Slotskirke.