2. aug. 2024
Af Marianne Singer

Kong Frederik har mistet en af sine nærmeste fortrolige: Tidligere hofchef Per Thornit er død

Per og Ulla Thornit sammen med de daværende kronprinspar ved Per Thornits 70-års fejring i 2012.
Per og Ulla Thornit sammen med de daværende kronprinspar ved Per Thornits 70-års fejring i 2012.
Foto: Lars H. Laursen
Tidligere hofchef Per Thornit er død, bekræfter hans enke, Ulla Thornit, overfor BILLED-BLADET.

Tidligere hofchef Per Thornit er død i en alder af 82 år, skriver Se og Hør.

Det triste dødsfald bekræfter Per Thornits enke, Ulla Thornit.

- Det er desværre sandt, siger Ulla Thornit til BILLED-BLADET.

Kongens reservefar

Per Thornit blev kaldt kong Frederiks "reservefar", og var gennem sine 20 ud af 25 år ved hoffet tæt på Danmarks konge, men også på prins Joachim.

Per Thornit fik i 1990 rollen som sekretariatschef for kronprins Frederik og prins Joachim, efter han havde haft fem år i hoffet som kontorchef i dronningens kabinetssekretariat.

I 2004 blev han så hofchef for det daværende kronprinspar.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-02/20040514_JS_0682.jpg
Per og Ulla Thornit ved Frederiks og Marys bryllup i 2004.
Foto: Jesper Sunesen

Sagde tingene lige ud

Thornit sammenlignede forholdet på et tidspunkt sit forhold til Frederik og Joachim til sine egne to sønner.
- Prinserne ville gerne have, at man sagde tingene lige ud. Derfor har jeg stort set haft de samme diskussioner med dem, som jeg har haft med mine egne. Aftalen er den, at jeg siger tingene lige ud. Ellers kan man jo ligeså godt hyre en klaphat. Og det duer jo ikke, sagde Per Thornit dengang.

I marts 2010 kom det frem, at Per Thornit stoppede som hofchef efter 25 års tro tjeneste i kongehuset.

I 2010 overtog Christian Schønau som hofchef.

Per Thornit bevarede dog sit tætte forhold til den kongelige familie og deltog jævnligt i både private og officielle kongelige fejringer.

Frem til tronskiftet i januar fungerede Per Thornit som Ordensskatmester i kongehusetl

Til BILLED-BLADET fortalte han i forbindelse med sin medvirken i biografien ”Under bjælken” om de vigtige år med glæder og udfordringer i kronprinsens liv.

En god udvikling

- Det har været interessant at medvirke i bogen, for det var jo som at genopleve 20-25 år af sit liv. Jeg fortæller om min og kronprinsens tid sammen i de mange år, og det har jeg jo aldrig gjort før. Jeg fortæller i bogen om min oplevelse af kronprinsens udvikling over flere år. Fra han var en ung mand, lidt over teenager, da jeg mødte ham første gang, til han var en voksen mand. Det er jo klart, at der sker en masse med et menneske i den lange periode fra at være ung og uden uddannelse til at være den meget uddannede kronprins, vi kender i dag – altså den voksne mand med familie og fire børn. Det kan man ikke beskrive i en eller to sætninger, da det jo er en udvikling over 20 år. Det er bestemt en god udvikling, kronprinsen har gennemgået over årene. Han har også slidt sig igennem det for at nå frem til en erkendelse af, hvad der var hans rolle. Det var ikke altid nemt for ham at forstå og acceptere, hvad rollen skulle være, sagde Per Thornit.

Tog sig af Mary

Det var også Per Thornit, der tog sig godt af dronning Mary, da hun flyttede til Danmark og blandt andet lærte hende om Danmarks samfund, historie og kultur.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-02/BB-00063073.jpg
Daværende kronprinsesse Mary og Per Thornit i januar 2005 ved at arrangement hos Psykiatrifonden.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-02/BB-374065.jpg
Mary og Frederik i 2007 sammen med Per Thornit.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: