20. jul. 2024
Af Majken Munk

Kongehuset bekræfter: Dronning Margrethe får æren

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen
Det danske kongehus bekræfter nu, at dronning Margrethe er den heldige, der får æren.

Spekulationerne har været mange, men nu er det på plads.

Kongehuset bekræfter nemlig, at det er dronning Margrethe, der søndag får æren af at tage imod Ringriderforeningens optog på Graasten Slot.

Egentlig kunne Gråsten Avis allerede tidligere på ugen bekræfte, at det var planen, dronning Margrethe varetog opgaven.

Men nu har Kongehuset bekræftet det i kongehuset kalender.

Dronning Margrethe ankom til Graasten Slot fredag middag, hvor hun blev modtaget af kong Frederik og dronning Mary.

Samt sine to børnebørn prins Vincent og prinsesse Josephine, der gav farmor en varm velkomst.

Inden da havde kongeparret og deres to børn vist sig ved vagtskiftet på slottet fredag.

Helt overraskende var de i selskab med prins Gustav og prinsesse Carina, der havde deres to små børn Gustav Albrecht og lille Mafalda med.

Kong Frederik og dronning Mary har haft godt 10 skønne dage på Graasten Slot, men nu venter en anden del af deres ferie.

De er sammen med børnene rejst på privat ferie i udlandet. Kronprins Christian er i mellemtiden regent, fremgår det af den kongelige kalender.

Dermed er det nu dronning Margrethe, der kan nyde ophold på Graasten Slot.

Tidligere på sommeren meddelte Kongehuset netop, at dronning Margrethe, men også hendes søster prinsesse Benedikte ville tage ophold på slottet.

Det kunne tænkes, at prinsesse Benedikte meget nærliggende kommer til at være der snarest. Det var jo også hendes søn prins Gustav, der overraskede med sin og sin families ophold på Graasten Slot.

Læs mere om: