
Kongehuset deler billeder: Dronning Mary sender hilsen fra sygesengen

Her til formiddag kom det danske kongehus med en ærgerlig nyhed.
Dronning Mary var blevet syg og måtte derfor melde afbud til Hjerteforeningens prisoverrækkelse.
Her skulle dronningen overrække Hjerteprisen, men sygdom forhindrede hende altså i at deltage.

Det betød også, at hun hverken fik den buket eller de tegninger, der var blevet lavet til hende, men heldigvis sørgede Hotel d'Angleterre, der dannede rammen om arrangementet, at sende det videre til dronningen.
Og det er noget, som har varmet hendes hjerte.

På Instagram har hun netop delt et opslag, hvortil hun skriver:
- Tak for betænksomheden. Sikke en dejlig overraskelse at modtage denne buket og tegninger, selvom sygdom forhindrede mig i at deltage i Hjerteforeningens arrangement ”Sammen om hjertet”. Jeg havde glædet mig til at uddele Hjerteprisen sammen med hjertebørnene Alma og Ellen og til at møde nogle af de unge, som lever med hjertesygdom.
- Forhåbentlig kan vi mødes en anden gang.
I opslaget kan man både se tegningerne og den smukke buket.