
Kongehusets billede afslører markant ændring: Er det mon årsagen?

Om under tre måneder er der igen dømt løbefest over hele landet, når Royal Run 2025 afholdes i fem danske byer.
Vanen tro løber kongefamilien med, når løbet finder sted den 9. juni, og i dag kunne de så afsløre en stor nyhed.

Kongehuset delte således tidligere i dag et billede af kong Frederik med den nye Royal Run t-shirt i hænderne.
Ved første øjekast ligner den meget sidste års t-shirt, men når man ser nærmere på den, kan man se, at der er sket en markant ændring på bagsiden.
På sidste års trøje kunne man se en stor krone efter "Royal Run"-teksten, men den krone er nu flyttet ind i bogstavet "o" i Royal Run.

I stedet er tallet 25 blevet rykket op.

Hvis man tager et kig i arkiverne og finder billeder af de forrige Royal Run t-shirts, så har der på alle - på nær sidste års - ikke været en krone men derimod årstal efter "Royal Run"-teksten.
Så hvorfor var sidste år så speciel? Det har kongehuset ikke selv forklaret, men mon ikke det skyldes tronskiftet?
Det ville i hvert fald give god mening, at man sidste år markerede den historiske begivenhed ved at lade kronen fylde lidt ekstra på t-shirten.
