Kongeparret har herlige dage foran sig: Det skal der ske på Graasten Slot
Der er ingen tvivl om, at kong Frederik og dronning Mary er glade for at komme til Sønderjylland for at nyde den måske allerdejligste del af deres ferie.
Kongeparret ankom med stil til Graasten Slot tirsdag eftermiddag, og på slottet ventede deres yngste børn prins Vincent og prinsesse Josephine.
I den kommende tid venter flere dejlige dage med herlige programpunkter af privat karakter.
Kongefamilien glæder sig
Allerede på fredag glæder mange lokale Gråsten-borgere sig til at se kongeparret og deres børn komme udenfor i slotsgården, når Livgarden akkompagneret af levende musik byder på det store vagtskifte.
Dette plejer at være et af sommerens højdepunkter i den sønderjyske by.
Kongefamilien plejer desuden at få gæster på besøg i løbet af deres periode med sommerresidens på Graasten Slot, og sådan bliver det nok også i år.