Kronprins Frederik: Kunne snakke med mormor om alt

Nu sluttes ringen. Kronprinsparret er rykket ind i dronning Ingrids gamle palæ, hvor Frederik tilbragte så mange lykkelige timer.

Om ganske kort tid flytter kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og børnene ind i dronning Ingrids gamle palæ, som nu er sat i stand fra kælder til kvist.

Det skete næsten på tiårsdagen for hendes død, og minderne og palæets betydning for især kronprinsen fortæller han om i bogen "Amalienborg".

Kronprinsens stjernestunder var ikke de officielle begivenheder med al deres pomp og pragt. Nej, det var de små besøg hos mormor, når dronning Ingrid inviterede sine to børnebørn, kronprins Frederik og prins Joachim, til te i Frederik VIII's Palæ, hvor hun sammen med kong Frederik boede i vinterhalvåret, fra starten af november til sidst i marts.

"Disse visitter var altid forbundet med varme og hygge. Der var lidt mørkt på den årstid, og vi sad ofte i værelset med kaminen", husker kronprinsen.

Fætter-kusine fest

Taffelsalen blev kun sjældent brugt, men når det skete, var det en fest.

"Mormor holdt flere gange ungdomsballer for mine fætre og kusiner. Vi var seks på cirka samme alder. Når vi er mere end fjerne fætre og kusiner i dag, skyldes det, at hun var så opmærksom på at samle os, og så viste det sig, at vi kom godt ud af det sammen. Når fætrene og kusinerne fra udlandet var på besøg, løb de rundt i de store sale for fuld skrue", som kronprinsen udtrykker det, og han fortæller også i bogen, at mormors palæ var ensbetydende med varme, hygge og atmosfære.

Ingrid var hans mentor

"Jeg kunne komme til hende med andre spørgsmål end til mine forældre. Det husker jeg som et stort privilegium. Tidligere omtalte man personer fra den ældre generation som de vise eller de lærde - det var mennesker, som besad en særlig klogskab og livsvisdom. Det besad hun til fulde, og sådan fremstod hun ikke blot for mig, men også for mine fætre og kusiner, og vel også for min mor og hendes søstre, helt frem til afslutningen på hendes liv", siger kronprinsen i bogen om dronning Ingrid, der var mormor, mentor og rådgiver for barnebarnet, som i sine yngre år kunne være usikker over positionen som tronarving.