Kronprinsesse Mary i helt særlig rolle på privat familieudflugt
Kronprinsfamilien har for nylig indledt en række rundvisninger på danske slotte og museer, hvor direktør Thomas Thulstrup fra Kongernes Samling fortæller om Danmarkshistorien med udgangspunkt i danske konger og dronninger gennem tiden.
Første stop var Rosenborg Slot, og i et opslag på kongehusets Instagram kan man se billeder og video fra kronprinsfamiliens familieudflugt.
Kronprins Frederik kan ses sammen med børnene prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Kronprinsesse Mary bag kameraet
Kronprinsessen kan dog ikke ses på video og billeder, og det er, fordi hun har en helt særlig rolle på familieholdet.
Kronprinsessen var bag kameraet og filmede og fotograferede under besøget til Rosenborg Slot, og derfor ses hun altså ikke på opslaget på Instagram.
Du kan læse meget mere om kronprinsparret og deres børns spændende familieprojekt i denne uges BILLED-BLADET, der også byder på alt om prins Joachim og prinsesse Maries amerikanske eventyr, der indledes efter sommerferien.