Kronprinsesse Mary sammenlignes med to kommende dronninger
Kronprinsesse Mary har de senere år markeret sig flot, når det gælder menneskerettigheder.
Sådan var det også, da Mary holdt tale med et vigtigt budskab i et stort digitalt tv-show i anledning af Copenhagen Pride.
Mary var højdepunktet
Kronprinsesse Mary, hvis tale for mange var Pride-festens højdepunkt, er stolt af at sætte fokus på LGBTI+-rettigheder og stolt af, at Danmark er et foregangsland i forbindelse med vores syn på køn og seksualitet. Det satte hun blandt andet fokus på i talen.
Efter talen var vist på digitale medier, er royale fans fra Danmark og udlandet enige om, at Danmarks kronprinsesse er et hit.
Mary får ros
Kronprinsessen får stor ros, og mange glæder sig over, at Mary en dag bliver en fantastisk dronning.
Kronprinsesse Mary bliver desuden sammenlignet med andre kommende dronninger og store royale profiler som hertuginde Catherine af Cambridge og Sveriges kronprinsesse Victoria.
Mary, Kate og Victoria har klasse
En udenlandsk fan beskriver i en kommentar på kongehusets Instagram Mary og hertuginde Catherine af Cambridge eller Kate som to kongelige kvinder med klasse, og en anden kommentar fra en svensk bruger lyder: Hvilke fine kronprinsesser, vi har i Norden - tak til begge kongehuse og Mary og Victoria for, at I sætter fokus på kærlighed.
Kronprinsesse Victoria holdt ligesom kronprinsesse Mary også tale, da der var pride-fest i Sverige.
Derfor er mange svenskere begejstrede for at sammenligne Victoria med Mary.
- Vores kronprinsesse Victoria holdt åbningstale i år, og nu kronprinsesse Mary. To fantastiske repræsentanter, lyder en glad svensk kommentar til det danske Instagram-opslag med Marys Copenhagen Pride-tale.