Kronprinsesse Marys hofdame i Lasse Spangenberg-design til nytårskuren
Dagens anden nytårskur bød på glitter og glamour, da Christiansborg Slot dannede rammerne for den årlige begivenhed.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom til Christiansborg Slot, hvor de kommende kongepar smilte til den fremmødte presse.
Kronprinsesse Marys hofdame, Henriette Ellermann-Kingombe, var naturligvis også med, og hun havde også klædt sig festligt til dagens anledning.
Henriette Ellermann-Kingombe var nemlig iført en smuk sag fra den danske designer Lasse Spangenberg.
Hofdamens kjole var en sort, gulvlang kjole med knapper hele vejen ned. Kjolen var prydet med et elegant bindebånd i taljen, trekvartlange ærmer og et smukt guldfarvet mønster. Henriette Ellermann-Kingombe havde også fået lidt nytårsglimmer med i looket – hun havde nemlig en sort paillettaske i hånden, der satte den helt rigtige nytårsstemning.
Henriette Ellermann-Kingombe har været kronprinsesse Marys hofdame siden 2021.